Delte mavemuskler
Mange oplever efter graviditet, at maven føles anderledes. Mindre stabil. Sværere at mærke. Måske føles bækkenbunden også svagere eller sværere at få kontakt til.
Det er helt normalt.
Stærk efter fødsel – delte mavemuskler & kontakt til bækkenbunden hjælper dig med at forstå, hvad der sker i kroppen, når mavemusklerne har været adskilt, og hvordan du roligt kan genopbygge styrke og stabilitet indefra.
I stedet for at fokusere på at “lukke et hul” arbejder programmet med det, der i virkeligheden betyder noget: samarbejdet mellem vejrtrækning, de dybe mavemuskler, bækkenbunden og ryggen. Når dette samspil fungerer, får maven langt bedre forudsætninger for at arbejde, som den skal.
Du bliver guidet gennem enkle øvelser, der gradvist bygger kroppen op igen. Programmet er delt op i tre dele, så du ved præcis, hvor du skal starte, og hvornår du kan gå videre.
Øvelserne tager kun cirka 10 minutter og kan nemt passes ind i en travl hverdag.