Søvnprogrammet
Programmet indeholder informationer om søvn (og mangel på samme).
Egner sig fra nyfødte og frem til 3-5 år.
Bemærk at der er meget læsestof i dette program.
Denne PDF henvender sig primært til forældre, men også sundhedspersonale og enhver, der er involveret i omsorgen for spædbørn, kan have gavn af den. Ved at give en dybdegående forståelse af børns søvn det første år sigter jeg mod at udstyre dig med viden og redskaber til at støtte sunde søvnvaner og håndtere eventuelle udfordringer, der måtte opstå. Lad os være ærlige - der er nok ikke nogen forældre derude, som kan sige, at søvnen ikke fylder i dem i større eller mindre grad. For nogen fylder søvnen så meget, at en almindelig hverdag ikke er mulig. At søvnen mere eller mindre er altopslidende. Det er dog også vigtigt for mig at pointere, at det naturligvis er forventeligt at få mindre søvn i de første år af et barns liv. Det kan lyde provokerende, når du står i en situation, hvor du SLET ikke sover. Det er ikke min intention at provokere; det er bare vigtigt for mig at pointere, at det også er helt almindeligt at sove mindre.
Jeg vil forsøge at give dig en omfattende forståelse af børns søvn de første år, med alt fra at dykke ned i den fysiologiske udvikling og praktiske råd til jer som forældre samt give tips til håndtering. Hvad kan du forvente? Jeg håber, at du finder svar på de spørgsmål, du måtte have. Selvfølgelig kan jeg ikke løse hverken alle søvnproblemer eller alles søvnproblemer, men jeg håber alligevel, at du kan finde noget ro eller styrke i at læse, at andre kan have samme problematik som dig, eller at det faktisk er helt normalt, hvad I oplever.